Menu

Velkommen til Bendiks Blomster

Bendiks Blomster

Bendiks Blomster

Velkommen til Bendiks Blomster, en hyggelig blomsterbutik på Røjleskovvej, nær ved Strib.

Bendiks Blomster er en hyggelig lille blomsterbutik beliggende lige ved kanten af både skov og natur. Du finder butikken i svinget lige før eller efter Røjleskov kirke, som har kig til vandet ved Røjle Klint (se kort).

Det tager kun 5 min. kørsel i bil fra bl.a. Strib, Vejlby og Røjle at finde Bendiks Blomster. Du kan parkere på modsatte side af vejen lige ved siden af blommetræet.

I butikken finder du blomsterdekoratør Lone Bendiks Hansen, der – med sit svendebrev fra 1998 fra læretiden i den gamle Middelfartbutik Acacia – har mange års erfaring indenfor blomsterfaget. Du finder hyggelige plante- og blomsterarrangementer samt buketter til enhver værtindegave. Du kan også købe vin, chokolade, kaffe og te, som hyggeligt tilbehør til din værtindegave.

Har du brug for fest-, bryllups- eller begravelsesbinderi finder vi en løsning på dette, således at stil-, blomster- og farvevalg kommer til at harmonere.

Har du evt. nogle yndlingskrukker eller skjulere pynter jeg dem gerne op med friske planter eller afskårne blomster til din vindueskarm eller dit middagsbord.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med netop dit næste blomsterønske, så du kan få hyggelig blomsterstemning med hjem i stuen, på verandaen eller til nabokaffen.